Fagene
Obligatoriske fag:
Lektionslængden på skolen er 45 min.
Der er 7 lektioners dansk og 4 lektioners matematik om ugen. Der undervises også i engelsk, biologi, geografi, samfundsfag, livsoplysning, tysk og fysik.
I henhold til skolens værdigrundlag udbydes der ikke eksamen i fagene kristendom og historie. I faget livsoplysning indgår kristendom, som en del af den obligatoriske undervisning på alle klassetrin, ligesom det er en del af fællessamlingerne. Historieundervisningen varetages på særlige historietemadage.
Undervisningen foregår på små hold, typisk med 9-13 elever. Holdene er inddelt efter klassetrin.
Skolen afvikler Folkeskolens Afgangsprøve (fuld FSA) i alle fag. Skolen er dog fritaget for at afholde prøve i kristendomskundskab og historie. Prøven afvikles på skolen.
Valgfag: Der udbydes forskellige typer valgfag i løbet af året.
Billedkunst, udeliv, windsurfing, svømning, tegning, drama, kor, motorlære, skoleavis, rollespil, sammenspil, hobbyværksted, First Lego League, musik, smedning samt trædrejning.
Derudover undervises der 2 x 2 lektioner om ugen i idræt.